Præsentation af forsyningskædeinitiativet (Supply Chain Initiative)

Forsyningskædeinitiativet (The Supply Chain Initiative, (SCI)) er et fælles initiativ iværksat af otte organisationer på EU-plan, der har til formål at øge retfærdigheden i de kommercielle relationer i fødevareforsyningskæden.

SCI er åben for virksomheder af alle størrelser i EU's fødevare- og drikkevarekæde, herunder landmænd, grossister, forarbejdningsvirkomheder og detailhandlere (herunder indkøbsvirksomheder). SCI finder ikke anvendelse for virksomheder, der leverer serviceydelser (f.eks. logistik, emballering).

Registrering og deltagelse i SCI er helt gratis.

Store virksomheder skal registrere sig i henhold til det, der kaldes standardproceduren, hvilket kræver, at når de registrerer sig, skal de overholde en række principper for god praksis og seks procesforpligtelser.

Mellemstore eller små virksomheder kan registrere sig i henhold til en forenklet procedure (for mellemstore virksomheder) eller en nem procedure (for mikrovirksomheder og små virksomheder), hvilket betyder, at du kan drage fordel af SCI uden nogen forpligtelser, der vil være for besværlige for din virksomhed. Disse procedurer er uddybet nedenfor.

Så hvad forpligter store virksomheder sig til?

 

På tidspunktet for registreringen bekræfter store virksomheder, at:

  • De overholder de 10 principper for god praksis.
  • De overholder de seks procesforpligtelser.
    • De har foretaget en egenvurdering.
    • De har planlagt undervisning eller er i færd med at gøre det*
    • De er indstillet på at gøre brug af de tvistløsningsmuligheder, der foreslås inden for rammerne.
    • De accepterer, at kommercielle gengældelsesaktioner er en overtrædelse af principperne og procesforpligtelsen.
    • De kommunikerer deres registrering til forretningspartnere.
    • De har udpeget en eller flere kontaktpersoner til intern tvistløsning og procesrelaterede anliggender. (Disse kan være de samme eller forskellige personer).

* Virksomheder har muligheden for at bruge et online læringsværktøj til at uddanne deres personale, udviklet af SAI, en ekstern virksomhed. Priserne afhænger af virksomhedens størrelse. Værktøjet findes på tjekkisk, hollandsk, tysk, engelsk og fransk.

SCI har en positiv indvirkning på alle virksomheder i vertikale kommercielle relationer, herunder uregistrerede virksomheder, ligesom dine store forretningspartnere, der er registreret, har forpligtet sig til at overholde principperne for god praksis i ALLE deres forretningsforhold. Ved at tilmelde sig accepterer de også, at kommercielle gengældelsesaktioner er en overtrædelse af principperne for god praksis og deres procesforpligtelser og kan derfor være underlagt sanktioner. Det betyder, at du ikke skal være bekymret for, at din handelspartner ikke træffer nogen foranstaltninger i forhold til dig, hvis du har en klage over din kontrakt og du følger tvistløsningsprocedurerne.

Forhåbentlig vil du også registrere dig for at få fuldt udbytte af SCI, og kun når du er registreret, kan du få fuld adgang til tvistløsningssystemet (se infografik nedenfor) og deltage i den årlige undersøgelse vedrørende SCI for at sikre dens effektivitet.

 

 

Hvordan fungerer tvistløsningsmekanismen?

SCI gør det muligt for dig at løse tvisten direkte med din handelspartner eller en mægler (individuel tvist), eller, hvis flere virksomheder har et problem med den samme partner, at indgive en anonym klage i fællesskab (samlet klage).

 

Hvordan kan SMV'er registre sig?

Registrering skal ske online via den særlige formular. Se på oversigten nedenfor og find ud af, om din virksomhed falder ind under EU-definitionen af en mikrovirksomhed, en lille virksomhed eller en mellemstor virksomhed.

Virksomhedskategori Medarbejdere OG Omsætning ELLER* Balancesum
Mellemstor < 250 ≤ € 50 m ≤ € 43 m
Lille < 50 ≤ € 10 m ≤ € 10 m
Mikro < 10 ≤ € 2 m ≤ € 2 m
 

NB: Disse grænser gælder alene for tallene for individuelle virksomheder. En virksomhed, der er en del af en større gruppering, kan ligeledes indeholde oplysninger om medarbejdere/omsætning/balance fra denne gruppe.

  • Du er en mikrovirksomhed eller en lille virksomhed

Du kan bruge en nem procedure. Du skal kun registrere dig for at vise din forpligtelse over for SCI og principperne. Du bliver inviteret til at deltage i undersøgelsen, hvilket dog ikke er obligatorisk. Ved at deltage kan du bidrage til at forbedre SCI.

  • Du er en mellemstor virksomhed

Du kan bruge en forenklet procedure, herunder en forpligtelse til at anvende principperne, et grundlæggende egenvurderingsværktøj, grundlæggende uddannelsesforpligtelser og en særlig pris for online-undervisningsværktøjet. Der er ikke brug for en uafhængig kontaktperson, i det omfang, ressourcerne berettiger dette, men der er en forpligtelse til at deltage i den årlige undersøgelse. 

  • Du er en stor virksomhed

Du kan registrere dig online ved brug af standardproceduren.

 

Hvis du arbejder på at overholde kravene til at gennemføre principperne, men endnu ikke er helt klar, opfordres du til at tilkendegive din hensigt om at tilmelde dig SCI. Du kan downloade hensigtserklæringen her og sende den til sekretariatet.

For any questions on the Principles of Good Practice or past activities of the SCI, please contact the organisations.